Årsager til brystsmerter: Smerter i brysthvirvelsøjlen optræder sjældnere end i lænd og nakke. Det skyldes bl.a., at ribbenene virker stabiliserende på rygsøjlen. Årsagen til, at man får ondt kan f.eks være en forkert bevægelse, anstrengelse eller en dårlig arbejdsstilling. De muskler, der har forbindelse til armene, kan også give smerter i midten af ryggen, hvis de bliver overbelastet. Smerterne stråler nogen gange ud langs ribbenene og forværres normalt af tryk på nerven, hvor den forlader ryggen, samt ved dyb indånding og sidebøjning.