Klik de røde cirkler for at få oplysninger om de typiske behandlinger en kiropraktor udfører.

<strong>Nakkesmerter</strong><br /> Én ud af tre personer har haft nakkesmerter inden for de seneste 14 dage, og omkring hver fjerde person har nakkesmerter med jævne mellemrum. Nakkesmerter er altså meget almindelige, men de skyldes sjældent noget alvorligt. Nogen gange kan smerterne dog godt påvirke dagligdagen i en sådan grad, at det kan forringe livskvaliteten eller nedsætte din arbejdsevne.</p> <p>Hver femte person med nakkesmerter vælger at søge behandling og cirka hver ottende patient, som går til kiropraktor, angiver nakken som det væsentligste problem.
<strong>Hovedpine</strong><br /> Hver tiende dansker har ondt i hovedet mindst én gang om ugen. Hovedpine er en folkesygdom, der rammer på tværs af køn og alder. Heldigvis har langt de fleste personer kun få eller lettere anfald.</p> <p><strong>Tal med din kiropraktor om din hovedpine</strong><br /> Hovedpine kan skyldes mange forskellige ting. Hvis du jævnligt har hovedpine er det vigtigt, at du får det undersøgt. Hvis den rigtige behandling samt forebyggelse iværksættes kan du oftest komme hovedpinen til livs. Kiropraktoren kan også via sin undersøgelse afgøre hvilken type hovedpine, du lider af.
<strong>Musearm</strong><br /> Symptomer på musearm: Funktionsforstyrrelser forårsaget af langvarigt statisk arbejde, oftest i forbindelse med skærmarbejde, kan bl.a. føre til symptomer, så som smerter, prikken, soven, nedsat følelse m.v. i hænder, håndled, over- og underarm, albuer, nakke og skulderregion.</p> <p>Behandlingen retter sig dels mod den lokale betændelsestilstand (inflammation) i de muskler, sener, ledbånd og led der er overbelastet, dels mod at fjerne de underliggende funktionsforstyrrelser i arm, skulder, nakke og ryg.
<strong>Brystsmerter</strong><br /> Årsager til brystsmerter: Smerter i brysthvirvelsøjlen optræder sjældnere end i lænd og nakke. Det skyldes bl.a., at ribbenene virker stabiliserende på rygsøjlen. Årsagen til, at man får ondt kan f.eks være en forkert bevægelse, anstrengelse eller en dårlig arbejdsstilling. De muskler, der har forbindelse til armene, kan også give smerter i midten af ryggen, hvis de bliver overbelastet. Smerterne stråler nogen gange ud langs ribbenene og forværres normalt af tryk på nerven, hvor den forlader ryggen, samt ved dyb indånding og sidebøjning.
</p> <p id='u1973-2'><strong>Diskusprolaps</strong></p> <p id='u1973-4'>Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. Et menneske med en diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps uden at mærke noget til det og i 75 års alderen gælder det samme for 80 %. Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra diskusprolapsen.</p> <p id='u1973-7'><strong>Nerver i ryggen afklemmes</strong></p> <p id='u1973-9'>Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet diskus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i ryggen.</p> <p id='u1973-12'><strong>Symptomer</strong></p> <p id='u1973-14'>Symptomerne er kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Bensmerterne er karakteristisk værre end lændesmerterne. Smerte typen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvariationer er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (iskiasnerven).</p> <p id='u1973-17'><strong>Færre operationer end tidligere</strong></p> <p id='u1973-19'>Diskusprolaps står for de fleste, som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig nerveskade. Oftest er tilstanden godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med prolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at der ikke er forskel på, om man er opereret eller ikke-opereret efter 2 år.</p> <p>
<strong>Lændesmerter</strong><br /> Mange får lændeproblemer<br /> Mere end halvdelen af alle kiropraktorpatienter har lændeproblemer. De kommer fra alle samfundsgrupper. 80 % af den voksne befolkning får på et eller andet tidspunkt ondt i lænden.</p> <p><strong>Lænden er meget belastet</strong><br /> Grunden til, at netop lænden giver så mange problemer er, at den både er udsat for stor belastning, kroppens vægt og at den er meget bevægelig. Hold i lænden (lumbago) medfører smerter, stivhed og tit skævhed i ryggen.</p> <p><strong>Hvordan opstår lændesmerter?</strong><br /> Det opstår ofte i forbindelse med en pludselig fysisk belastning – hosten eller nysen – træk og kulde – en forkert bevægelse – at man kører i bil, gentagne løft af tunge genstande, at man bliver udsat for vibrationer, foroverbøjet arbejde, pludselige kraftige bevægelser eller for eksempel at man holder den samme stilling i længere tid. Det samme gælder hvis man har en dårlig kondition eller ens muskler er for svage. Men de kan også komme helt uden grund, når man mindst venter det.
<strong>Ischias</strong><br /> Iskias er navnet på den største nerve i kroppen. Hvor den er kraftigst, er den så tyk som en lillefinger. Når man taler om iskias, tænker man imidlertid normalt på smerter, der starter i lænden eller balderne og stråler ud i det ene eller sjældnere tilfælde i begge ben i iskiasnervernes forløb.</p> <p><strong>Hvor føles smerten?</strong><br /> Smerten kan føles på bagsiden af låret, i læggen, hælen eller storetåen. Det er karakteristisk, at benet ikke kan løftes strakt, når man ligger på ryggen, uden at det gør ondt.</p> <p><strong>Effektiv behandling</strong><br /> Kiropraktik regnes for at være en meget effektiv behandlingsform af lændesmerter, med eller uden iskias.
<strong>Skuldersmerter</strong><br /> Skulderproblemer betyder ofte nedsat bevægelighed af armen og det kan være svært at løfte den over vandret stilling eller at få hånden om bag nakken. Typisk er der besvær med at få frakken af og på. De skulderproblemer, der skyldes funktionelle forstyrrelser i skulder og/ eller i de områder af ryggen, hvoraf skulderen har forbindelse til nervebanerne, kan behandles kiropraktisk.
</p> <p id='u1991-2'><strong>Armsmerter</strong></p> <p id='u1991-4'>Selv om kiropraktoren behandler funktionsforstyrrelser i alle kroppens led og muskler, er de fleste behandlinger rettet mod ryggens eller hoftepartiets led eller muskler. Kiropraktiske behandlinger af andre af kroppens led rettes gerne både mod selve det led, der volder problemer, og mod de dele af ryg og hofte, der har indflydelse på det involverede led, herunder armene.</p> <p>
</p> <p id='u1981-2'><strong>Tennis/Golfalbue</strong></p> <p id='u1981-4'>Den såkaldte “tennisalbue” og det, der kaldes en “golfalbue” optræder til tider efter den sport, de har navn efter. Men de kan også ses efter andre overbelastninger af leddet. Der er ofte en sammenhæng med problemer i skuldre og nakke. De belastede ledbånd og muskelhæftninger heler hurtigere, når de, fx efter en. kiropraktisk behandling kommer i korrekt stilling og igen bliver frit bevægelige.</p> <p>
<strong>Håndleds- og fingersmerter</strong><br /> Låsninger i håndrodsknogler og/eller underarmen ses ofte i forbindelse med overbelastning af håndleddet. Der kan optræde smerter og snurren i hånd og fingre, som der kan trække op til albuen.</p> <p><strong>Hvad kan udløse problemet?</strong><br /> Prøver man at afværge et fald ved at tage fra med hånden strakt ud, kan det udløse problemet. Også overbelastninger af fingrenes led kan give smerter og stivhed.
<strong>Knæproblemer</strong><br /> Knæskader skyldes ofte, at den ene af de halvmåneformede bruskskiver (mennisker) i knæleddet er i klemme eller har forskubbet sig. Den type knæskader behandles med godt resultat vha. kiropraktiske behandlinger og instruktion i målrettet genoptræning.</p> <p><strong>Problemer andre steder kan føre til knæsmerter</strong><br /> Problemer i foden, hoften og ryggens funktion kan ofte medføre knæsmerter, og det er derfor vigtigt at undersøge disse områder i forbindelse med behandlingen af knæene.
<strong>Ankel- og fodsmerte</strong><br /> En forstuvet ankel vil normalt komme sig af sig selv, men helingen kan fremskyndes, hvis anklen behandles så hurtigt, det er muligt, så risikoen for slappe ledbånd bliver nedsat. Ved enhver forstuvning bør man bruge is omgående, indtil hævelsen har fortaget sig. I lettere tilfælde behøves kun is, men i sværere tilfælde kan det være nødvendigt med kiropraktisk behandling og instruktion i målrettet genoptræning.
<strong>Fodproblemer</strong><br /> Vore fødder er hver dag udsat for utrolige belastninger. Dette gælder i særdeleshed ved mange former for sportsudøvelse. Ved løb ud af lige landevej belastes fødderne f.eks. 3 gange legemsvægten – og endnu mere, hvis man løber ned ad bakke eller på ujævnt terræn. Fastlåsninger i et eller flere af fodens 27 led er da også noget der ofte opstår. Fungerer fødderne ikke som de bør ødelægges balancen i kroppen, og det kan også medføre problemer andre steder f.eks i knæ, hofter eller ryg.